Regntøj til damer

153 varer

Vores favoritter

Regntøj til damer i alle stilarter

Her finder du regnjakker, regnbukser og regnsæt til kvinder fra blandt andre Didriksons, Helly Hansen, Vaude og 2117 of Sweden. Vælg mellem klassisk sort regntøj, lange regnfrakker i friske farver, praktiske ponchoer til festivalen og moderne regnjakker, der også ser godt ud i byen. Mange modeller fås i store størrelser, så der er noget til alle.

Vandsøjle: hvor vandtæt er regnsættet?

Hvor vandtæt et stof er, måles i vandsøjle. Tallet fortæller, hvor højt et vandtryk materialet kan modstå i en test, og jo højere tal, jo mere vandtæt er tøjet. En udbredt tommelfingerregel er, at tøj med en vandsøjle på mindst 3.000 mm regnes for vandtæt.

Men der er forskel på at være vandtæt i et laboratorium og i praksis. Skal du være ude i længere tid i regnvejr, er 3.000 mm ikke meget, og derfor er det værd at kigge på tallet, når du vælger regntøj.

Groft sagt gælder:

  • 3.000 mm: Den billige løsning, der netop lever op til betegnelsen vandtæt. Fint til en kort byge.
  • 5.000 mm: Standardregntøj, der klarer det meste af det danske vejr – fx til cykelturen til arbejde eller gåturen.
  • 10.000 mm: Holder dig tør, også når det øsregner i timevis.
  • Over 10.000 mm: Regntøj i topkvalitet til krævende forhold og lange dage ude.

Åndbar regnjakke og varme regnbukser

Vandtæthed er det vigtigste, men åndbarhed, slidstyrke og om tøjet er foret, betyder også meget. Cykler du, eller bruger du regntøjet til aktiviteter, hvor du får pulsen op, skal du vælge et åndbart regnsæt, så kropsfugten kan slippe ud, og du ikke bliver klam indeni.

Skal regnjakken og regnbukserne bruges i vintermånederne, er en foret model en god idé, fordi foret isolerer og holder på varmen. Og skal tøjet tåle leg og hårdt brug, er slidstyrken vigtig – det gælder ikke mindst regntøj til børn.

Pasform og detaljer i dameregntøj

Tænk over, hvad regntøjet primært skal bruges til. En lang regnfrakke dækker lårene og er god til gåture og byen, mens en kortere regnjakke giver mere bevægelsesfrihed på cyklen – her er en lidt længere ryg en fordel, så du ikke bliver våd, når du læner dig frem over styret. Kig også efter en hætte med skygge, der kan justeres, så den følger med, når du drejer hovedet, tapede sømme og refleksdetaljer til de mørke morgener. Regnbukser med lynlås ved anklen er nemme at trække på uden at tage skoene af.

Vandtæt eller vandafvisende?

Vandafvisende tøj klarer en let byge, fordi dråberne preller af overfladen, men i længerevarende regn trænger vandet til sidst igennem. Vandtæt regntøj har en membran eller belægning, der holder vandet ude, også når det regner i timevis. Skal du være ude i al slags vejr, er det derfor vandtæt regntøj, du skal vælge.

Pleje af regntøj

Skyl mudder og snavs af med lunkent vand, og vask kun regntøjet, når det trænger. Brug et vaskemiddel til teknisk tøj, og frisk overfladen op med imprægnering, når vandet ikke længere perler af. Lad regntøjet tørre på en bøjle, før det hænges væk.

Regntøj til damer med prisgaranti

Under hvert produkt finder du detaljer om vandsøjle, åndbarhed og pasform, så du nemt kan sammenligne modellerne.

Hos AktivVinter har du prisgaranti og dag-til-dag levering på regntøj og alle andre varer, så du altid får en god pris – også hvis du finder det samme regnsæt billigere et andet sted.